Anparter

Hent en tegningsblanket HER.
Tegningsblanketten kan også hentes og afleveres i butikken.


Den 1. august 2023 udløb muligheden i henhold til vedtægterne for at udvide den oprindelige anpartskapital. Den var på dette tidspunkt 1.215.000 kr. 

På trods af meget velvillige sponsorer og tilsagn om betydelige fondsmidler havde foreningen fortsat behov for yderligere finansiering til opgradering af butiksinventaret. Den ekstraordinære generalforsamling d. 5 november 2023 vedtog derfor yderligere udvidelse af andelskapitalen – læs mere HER.

For at sikre stabile økonomiske forhold for butikshuset opfordrer bestyrelsen til at tegne en eller flere anparter á 2.500 kr. i selskabet. Jo flere anparter der tegnes, jo flere muligheder har vi for at få yderligere fondsmidler og kommunal støtte. Som anpartist køber du en billet til et Kalvehave fuldt af liv. Investeringen på 2.500 kr. hjælper dit nærmiljø og din by – hvilket også kommer dig selv og din egen investering i Kalvehave og nærområdet til gode.

Alle i Butikshusets bestyrelse arbejder ulønnet. Den store skare af frivillige, der har renoveret bygningen og indrettet butikken, vidner om et kæmpemæssigt lokalt engagement, som bidrager til liv i byen.

Når du har betalt de 2.500 pr. anpart, vil du IKKE blive opkrævet flere penge. Anparten er din eneste økonomiske investering i projektet. 

Scroll to Top